Ejendommene rummer mange gode faciliteter,
som du som lejer kan få stor glæde af
Nem cykelparkering
I Nørresundby Havnefront er der tænkt på cyklisterne. Der er cykelstativer på terræn, og hvis du ønsker, at din cykel skal stå aflåst og i tørvejr, kører du bare cyklen i kælderen.
En særlig rendebørste på kældertrappen sørger for at cyklen kører stille og roligt ned ad trappen. Bagefter holder du blot adgangsbrikken op foran læseren, og så åbner kælderdøren automatisk for dig. Nemt og enkelt, specielt hvis cyklen er godt lastet med indkøbsposer.
Depotrum
Til hver lejlighed hører et depotrum, som enten er i lejligheden eller i kælderen. Du har mulighed for at leje et ekstra depotrum i kælderen. De ekstra depotrum er på ca. 4 m2, og de koster 250 kroner om måneden i leje.
Kontakt DEAS, hvis du ønsker at leje et ekstra depotrum.
Elevator
Alle bygningerne har elevator, hvis du vil slippe for trappen op til din lejlighed.
Elevatoren går også til kælder, så du nemt og tørskoet kan komme ned til dit depotrum eller din cykel.
Barnevognsrum
Vil du slippe for at barnevognen fylder i lejligheden eller på altanen, så kan du på Laurits Hauges Vej 1 tage elevatoren ned i kælderen og sætte barnevognen i det store barnevognsrum.
Gårdmiljø
På terrænniveau er der anlagt en gård med grønne arealer og bord/bænke sæt.